Egnsspil i Fredensborg Slotshave 1994

I guldalderen var Fredensborg stedet de velhavende københavnere tog op til om sommeren, eller flygtede til som f.eks. i 1853, da koleraen rasede inden for voldene og tog livet af 6600 mennesker.
Balletmester Bournonville, der bor i Fredensborg, har skabt en ballet, der skal vises for de kongelige og samle penge til de nødstedte. Men en snobbet og frygtsom grossererfrue tåler ikke at se Døden danse på scenen og kræver balletten aflyst. Ballettens kvindelige hovedrolle besvimer af nervøsitet, ikke mindst da hendes tilbeder erklærer hende sin kærlighed.
Men den purunge Holger Drachmann og kogekonen Madam Mangor nægter at se til, mens hjælpen til de fattige går tabt. De sætter de et eventyr på scenen og hiver fattige, vaskepiger, matroser, samt borgermænd og koner med i en improviseret historie, hvor en Prins med et modigt hjerte drager ud for at finde den afsjælede prinsesse (læs den besvimede balletdanserinde) og genopvække hende med et kys. At Holger i virkeligheden er forelsket i hende, gør ikke historien mindre spændende.
I improvisationen indgår alt hvad der er ved hånden af vasketøj, grydelåg og husgeråd og Prins Holger må afsted gennem en fortryllet skov af karle med bøgegrene i hænderne, over den dybe sø af vaskepigernes bølgende silkeskørter ombord i en båd af en trillebør. Til sidst når han glasbjerget, hvorinde den sovende prinsesse anes. Men før Holger kan opvække hende, opsluges han af dragen og selvom han skærer sig ud af uhyrets bug med sit sværd, bliver det ikke ham der vækker den smukke med sit kys. På målstregen overhales han af nemlig af ham pigen elsker i den virkelige verden, men ikke har turdet håbe på at få.

Forestillingen satte fokus på Egnsspillenes ide med at fremhæve den folkelige kultur og dens bæredygtighed når det gælder. I handlingen flettedes de aktuelle intriger sammen med eventyr og lokale historier. I forestillingen deltog over 100 spillere i kostumer fra tiden og fornemme personer ankom i kareter. I persongalleriet sås virkelige personer fra Fredensborgs fortid. Foruden Frederik den syvende, grevinde Danner og Holger Drachmann, mødte publikum HC. Andersen, Heiberg, Johanne Louise Heiberg, August Bournonville og Madam Mangor, samt et væld af fredensborgere fra tiden, blandt andre Peer Matros, Snoge-Lars og Kildekonen Mathilde.

Spillepladsen var en smuk eng ved Kirkealle med udsigt til Fredensborg Slot. Her var udlagt en danse-estrade og opført en orkesterbalustrade. Publikum sad i en publikumsopbygning venligst doneret af cirkus Benneweis.  Inden forestillingen og i pausen kunne man fornøje sig på et stort marked hvor der fra boder solgtes sild og brændevin, kolera-cigarer og blomster, kaffe, øl og kage.
Dronningen og Prins Henrik var blandt spillets mange glade gæster.

På Scenen. Klik her for at se billeder fra forestillingen.

Bag Scenen. Klik her for at se billeder taget under forestillingen, under opbygning, fra systuen eller værkstedet.

Fra Scrapbogen. Klik her for at se avisklip og lignende med omtaler anmeldelser mv.