Forestilling i Den Gule Lade på Krogerup 2001

Godsejerinde Frederica Brun vil være kendt i kulturlivet. Nu har hun opsat ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” som syngespil i sin lade på godset og inviteret selveste HC Andersen som æresgæst. Da han kommer, og ser hvad hun har fået ud af hans hjertegribende historie, er han ved at besvime. Man da han ikke har mod til at sætte foden ned og forbyde den sødladne udgave af hans fortælling, vil han i stedet flygte i ly af natten. Dog opholdes han af en fattig pige som han trøster på falderebet med, at fremtiden vil se en bedre verden.

I drosken på vej væk, drømmer HC Andersen sig ind i samme fremtid, og møder her både rockerne ”The Ugly Ducklings” og de hensynsløse værter i et talkshow med fokus på hans sexliv, og hvor den lille pige skal dø for åben skærm.

Han vågner og vender tilbage til sin egen tid med mod til at standse Fru Bruns tåbelige skuespil. Og han gør han ved at læse sit eventyr højt for alle, sådan som det oprindeligt var tænkt.

 

Udendørsforestillinger har vejret som modspiller, og i 2001 valgte vi at gå under tag. Det kunne lade sig gøre i Den Gule Lade på Krogerup Avlsgård der tilhører Krogerup Gods. Laden er opført i 1910 og er en fascinerende træbygning der rummer godsets maskiner og afgrøder. Hermed flyttede Egnsspillet til Humlebæk i den anden ende af kommunen for en tid og skabte egnsspil på baggrund af historier fra stedet og havnen.
De store porte i begge sider kunne åbnes til markerne og ladens indre havde vejbaner med mulighed for køretøjer, samt vældige trækonstruktioner til lys og hejseværk. I laden byggede vi en udgave af det Kgl. Teaters scene med Akropolis-tæppet. I 2002 skiftede Egnsspillet i Fredensborg navn til teaterforeningen Madam Mangor.

På Scenen. Klik her for at se billeder fra forestillingen.

Bag Scenen. Klik her for at se billeder taget under forestillingen, under opbygning, fra systuen eller værkstedet.

Fra Scrapbogen. Klik her for at se avisklip og lignende med omtaler anmeldelser mv.