Balletforestilling i Kgl. Chaluphus ved Esrum Sø 2005 og 2006

Balletmester August Bournonville boede en stor del af sit liv i Fredensborg. Denne sommer øver han som sædvanligt på en ballet til det kgl. teater. Han har lovet Heiberg endnu et trækplaster der kan fylde teateret, men inspirationen vil ikke indfinde sig! Alt har han været igennem, alle lande i verden har været ramme om hans balletter, men nu kan han ikke komme på en eneste ny ide. Det skyldes også, at hans tanker kredser om den smukke unge ballerina Lucille Grahn som han er forelsket i, uanset at han er halvtreds, gift og far til syv børn!
Nu holder han prøve med Lucille i Chaluphuset ved søbredden og forsøger at gøre sin hoser grønne. Hun har kun foragt til overs for den forelskede balletmester og driller ham. I chaluphuset går pensionerede matroser og bådsmænd til hånde som kgl. chaluproere, og ved søbredden arbejder Sørups vaskepiger og alt det forstyrrer den opgivende balletdigter, lige indtil han opdager, at alle intrigerne og folkene omkring ham giver stof til en af hans mest fejrede balletter, nemlig
”Fjernt fra Danmark”.

 

Det Kgl. Chaluphus er slottets overdækkede havn ved Esrum søens bred. Her lagde Madammen et stort dansegulv ud fra kaj til kaj, og præsentere alle former for dans i sin forestilling om Bournonville der i 2005 fyldte 200 år. Her var klassiske trin, hip-hop og flamingo, samt brake-dance og capoeira. Al musik blev leveret at to vilde saxofoner og belægningsprocenten var 99,99. Forestillingen genopsattes i 2006. Madammen havde Kronprinsen og Mary som gæster.

På Scenen. Klik her for at se billeder fra forestillingen.

Bag Scenen. Klik her for at se billeder taget under forestillingen, under opbygning, fra systuen eller værkstedet.

Fra Scrapbogen. Klik her for at se avisklip og lignende med omtaler anmeldelser mv.