SPOT ON – udstilling af scenografi.

”Pige træd varsomt, thi scenen er skrå,
himlen er malet og slet ikke blå”…

Sådan lød det i en gammel sang, dengang teaterscenen var ”de skrå brædder” – og bagtæppet en malet skovsø.
I dag kan du opleve både film, skraldespande og folk i sære dragter, når du ser dekoration og kostumer på scenen.

Alt det kan du komme helt tæt på i SPOT ON. Her udstiller Madam Mangor kostumer, scenemodeller, sminke og alt det andet, der skaber liv på scenen. Kom med bag kulissen, og se hvordan ideerne bliver til virkelighed.

Madam Mangor har budt på 15 forestillinger på 7 forskellige steder i kommunen. Dem sætter vi Spot On på udstillingen, der også viser hvordan man bruger film i teatret og klip fra forestillingerne.
Og hvem ved, måske er der noget i SPOT ON der bliver levende igen ?

Udstillingen er støttet af Fredensborg Kommune, FOG Fredensborg og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks fond.




Billetter købes ved at følge dette link til DATS billetten. Din billet veksles til et armbånd. Med armbåndet kan du (på dagen) komme og gå som du har lyst til mellem kl 14:00 og 18:00


SPOT ON
Madam Mangor i Kulturhus Gamle Bio,
Jernbanegade 4, 3480, Fredensborg.

Fra 1. august til og med 11. august
Torsdag d. 1, Fredag d. 2, lørdag d. 3 og Søndag d. 4 samt Torsdag d. 8, Fredag d 9, lørdag d. 10 og Søndag d. 11

Hver dag fra kl. 14:00-18:00

Hyggelig bio- cafe i kælderen på rigtige biografstole
Kaffe, kage, øl, vin, vand og popcorn!